I torsdags spiste vi flødeboller og ønskede hinanden god sommer. Det var sidste gang vi mødtes inden sommereferien, og du kan læse med nedenfor og finde ud af, hvad vi lavede.
Først fyldte vi badekarret og smed de store beskidte sten, som vi havde fundet over i Riverside Park, ned i vandet med et plask. Børnene skurede hver deres sten og lagde dem over i vindueskarmen for at tørre i solen. Da det var gjort, satte alle sig godt tilrette, og jeg fortalte nogle af Danmarks mest fantastiske historier og livagtiggjorde fortællingerne ved at hive børnene med ind på Ramasjang Museet, en tv-serie på DR, der gør børn lidt klogere på danmarkshistorien.
Vi startede helt tilbage dengang Danmark var dækket af is. Kæmpestore isbjerge og isflager strakte sig over både Norge, Sverige og England. Hele Norden mindede til forveksling om én stor skøjtebane. Perioden blev kaldt for istiden, men faktisk så skiftede vejret, og ind imellem blev det så varmt at isen smeltede. Søer og åer blev dannet, og man kunne høre det kolde smeltevand suse og bruse. Faktisk var der mange istider, og det var isen, der formede Danmark. Vi snakkede om neandertalerne, som levede dengang, om landskabet og de vilde dyr. Dengang levede der både mammutter, vildheste, skovelefanter og hulebjørne i Danmark. Forestil dig lige det. For at overleve blev neandertalerne nødt til at jage dyrene. De snittede spyd af grene og brugte skarpe sten, kaldet håndkiler, til at skære kødet ud med. Hænderne røg i vejret, og børnene gav hver især bud på, hvordan neandertalerne så ud, og hvordan de overlevede. ”Jeg tror de mindede lidt om aber.” ”Jeg tror de gravede huler, og sov der om natten.” ”Og de brugte skindet fra dyrene som dyner.”
Vi vendte også tilbage til begrebet ”hygge,” og forestilede os hvordan neandertalerne sad rundt om bålet om aftenen og spiste dagens fangst, imens de fortalte hinanden røverhistorier.
Sigurd og Rune Sten, der arbejder oven på Ramasjang Museet, var ved at forberede en udstilling om istiden og viste os, hvordan en håndkile så ud. De fortalte os også om rensdyrjægerne, de første mennesker i Danmark. Vores forfædre.
Vi var rige dengang, for hele verden var interesseret i vores rav, der lå og glimtede i solen langs den jyske kyst. Vi byttede ravet med bronze og guld, som vi lavede smykker af, og hjelme, så man kunne beskytte hovedet, når man var ude at slås. Man smed også guldet i søen. Det er rigtigt, i hvert fald i i min udgave af historien. Det var en slags offergave til guderne, så de ville behandle en godt og sørge for kornet voksede og dyrene var raske. Faktisk er det lidt det samme vi gør i dag, når vi kaster en mønt ned i ønskebrønden. Eller ned i Peblingesøen, eller storkespringvandet på Amagertorv for den sags skyld, i håbet om at vores ønske går i opfyldelse.
Efter at have snakket om vikingetiden og Gorm den Gamle, der jo regnes for at være Danmarks først konge, delte vi os op. En af drengene tog hul på det nyeste Anders And blad, imens andre kastede sig over SKÆG MED BOGSTAVER -SPILLET. En af pigerne studerede omhyggeligt runerne på viking alfabetet, før hun skrev på sin egen rengjorte sten med en sort Sharpie, ganske som Gorm den gamle og hans søn, Harald Blåtand, havde mejslet i runesten med spidse hamre et sted i Jelling. Hvis i tager dertil, kan i stadig se stenene. Den mindste af dem bliver omtalt som Danmarks navneattest, fordi det er den, der allerførste gang kalder Danmark for Danmark.
Børnene studerede runerne på viking alfabetet og lavede deres egen runesten.
Kan du læse hvad der står?
Vi hev børnene med ind på Ramasjang Museet, en tv-serie på DR der gør børn lidt klogere på danmarkshistorien. Se med her.
Det er altid skægt at lære med Hr. Skæg.
Sommerferien er over os, så da ungerne smuttede, var det med lakridspibe i munden og Anders And-blad i hånden.