Luk dine øjne og forestil dig, at der slet ingenting findes … For i begyndelsen, da var der nemlig ingen ting. Ingen jord, ingen himmel og heller ingen mennesker. Kun Gud. Hvis altså man tror på ham. Eller hende.
Hvad var der egentlig, før det hele begyndte? Nogle omtaler Gud som himmelens og jordens skaber, men i torsdags var det børnene, der skabte verden –ud af Lego. Engagementet var højt. Børnene satte de kulørte Lego-klodser sammen på kryds og tværs, alt imens de stillede hinanden spørgsmål, ”Hvem er den vigtigste person i verden?” … Og besvarede spørgsmålene, ”Det er der ikke nogen der er. Vi er alle sammen vigtige.” Så vi skabte verden på ny og snakkede om, at vi alle er vigtige, og at vi i virkeligheden er ret ens, for uanset hvor vi kommer fra, så er vi jo alle sammen mennesker.
Vi fik også opklaret, hvem verdens mest berømte menneske er. En gættede på “Obama,” en anden mente, at det måtte være ”Bernie Sanders.” Men de er jo kun berømte lige nu, og de er mest kendt her i USA og i Europa, og der bor kun omtrent hvert syvende menneske på jorden. Nææ, vi er på udkig efter en person, som næsten alle verdens flere end syv milliarder mennesker kender. Noget, som næsten alle mennesker har tilfælles, er religion. De fleste religioner har profeter, og Jesus, han er den vigtigste profet i verdens største religion, kristendommen. Desuden, så er Jesus jo også en kendt profet i islam. På Google får Jesus flere ”hits” end både Obama og Bernie Sanders tilsammen. Over en halv milliard. Så Jesus må være det mest berømte menneske i verden.
Dagen begyndte med regn, men det klarede op og solen brød igennem, så vi hoppede i gummistøvlerne og suste over til katedralen på Amsterdan Avenue. Det som i Danmark kaldes domkirker, kaldes i USA for katedraler. På vej derover snakkede vi om, hvad kirken bruges til. Vi snakkede også om, at folk for lang tid siden gik i kirke hver søndag, selv om de ikke forstod en dyt af, hvad der foregik, for gudstjenesten, den foregik nemlig på latin. Til gengæld så kunne man nyde de flotte kalkmalerier på væggene og de brændende vokslys. Dengang, for længe siden, gik alle i kirke, så rundt omkring i hele Danmarks land blev der bygget flere og flere kirker, og kirkerne fik tårne, så de kunne ses på lang afstand. Og de gammeldags kampesten, ja de blev skiftet ud med mursten, der blev lagt i fine lige rækker og limet sammen med mørtel.
Troende eller ej, katedralen er storslået. Vi gik samlet rundt i stilheden og stoppede op under Dannebrog, som hænger i fuld størrelse ned fra kirkens loft i blandt en række andre flag. Allerbagerst i katedralen hænger Jesus på korset med hovedet hvilende på sin ene skulder. Børnene satte sig ned på forreste række, og jeg satte mig på hug foran dem, hev De mindstes Bibel op af tasken og læste højt. ”Den første dag formede Gud jorden. Det var bælgmørkt. Man kunne intet se. Derfor sagde Gud: -Der skal blive lys! Og der blev lys … ” Katedralen er enorm, og der var ganske få besøgende. Stemmen rungede og vokslysene flakkede. Da vi var færdige med at læse hvordan Adam og Eva fik hinanden, gik vi hen til en stor kikkert, cementeret i kirkens midtergang, og en efter en fik alle lov til at studere det meget smukke cikulære rosevindue, som pryder over hovedindgangen. På vej mod udgangen stoppede en af pigerne op. Hun lukkede øjnene i, foldede hænderne og bad en lille bøn.
I torsdags var det børnene, der skabte verden –ud af Lego.
Uanset hvor vi kommer fra, så er vi jo alle sammen mennesker.
Da vi var færdige med at læse hvordan Adam og Eva fik hinanden ❤︎ gik vi hen til en stor kikkert, cementeret i kirkens midtergang, og en efter en fik alle lov til at studere det meget smukke cikulære rosevindue, som pryder over hovedindgangen.
Her ses den fine hvide (albino?) påfugl, som holder til i katedralens baghave.